Batterier - Guide til Batterier, Størrelser & Teknologier

Batterier - en guide til batterier, størrelser og teknologier

 

Vi har lavet denne lille batteriguide, for at gøre dit køb af batterier på batteribyen.dk lettere. Her kan du finde betegnelser og mål på de mest almindelige batterier, og få en forklaring på nogle af de batteritekniske begreber (som f.eks. mAh eller Ni-MH) der optræder på hjemmesiden.


De almindelige batterityper

AAA / L03 Den mest benyttede batteritype. De bruges blandt andet til digitale kameraer, fjernbetjeninger, walkmans, vækkeure med mere. STØRRELSE: Højde - 44,5 mm og diameter - 10,5 mm
AA / L06 Den mest benyttede batteritype. De bruges blandt andet til digitale kameraer, fjernbetjeninger, walkmans, vækkeure med mere. STØRRELSE: Højde - 50,5 mm og diameter - 14,5 mm
C / R14 Denne type batterier er mest benyttet i cykellygter og andre mellemstore elektronikprodukter.
STØRRELSE: Højde - 50,5 mm og diameter - 26,2 mm
D / R20 Denne type batterier er mest benyttet i de lidt større elektronikprodukter som ghettoblastere og forskellige måleapparater. STØRRELSE: Højde - 61,5 mm og diameter - 34,2 mm
E / R22 Det klassiske firkantede 9 volts batteri med begge poler i samme ende af batteriet. Det bruges blandt andet i trådløse mikrofoner og kraftige fjernbetjeninger
STØRRELSE: Højde - 48,5 mm og diameter - 17,5 X 26,5 mm

 

Udover disse almindelige batterier bugner vores hjemmeside af alle mulige andre typer batterier. Hvis du har nærmere spørgsmål omkring dem, er du velkommen til at sende os en mail eller ringe til os.

 

MC Batterier

Hos Batteribyen har vi også et kæmpe udvalg af batterier til motorcykler, biler og lastbiler. Specielt MC batterier har vi et stort salg af i foråret når den gamle Café Racer bliver fundet frem igen. Køb dit MC batteri her.

 

Batteriteknisk ordbog og gode råd

Alkaline er betegnelsen for de almindelige engangsbatterier. Der er lavet specielle versioner der kan klarer et par opladninger. Men ellers er det udelukkende engangsbatterier.


mAh - forkortelsen betyder på dansk milli- ampere-timer. Den hentyder til kapaciteten af de enkelte batterier. Jo højere mAh, jo længere holder batteriet i det elektriske apparat.


Ni-Cd, Ni-MH og Li-ion er alle forkortelser der henviser til den teknologi der ligger bag batterierne. Kvalitetsmæssigt er der dog ingen forskel på batterier med de forskellige teknologier.


Li-Pol (Lithium Polymer) er en variant af Lithium Ion batteriet, der kan formes og dermed lettere tilpasses forskellige produkter.


Ni-Cd står for Nikkel Cadmium batterier. Det vil sige batterier der er baseret på Nikkel Cadmium teknologi. Disse batterier er meget skadelige for miljøet hvis de ikke bortskaffes på korrekt vis. Derfor er der også en forholdsvis stor miljøafgift på denne type batterier. Batterier af denne type aflader automatisk over tid. De mister 40 % af deres effekt over 4 uger.


Ni-MH står for Nikkel Metal Hydrid. Det vil sige batterier der er baseret på Nikkel Metal Hydrid teknologi. Disse batterier er generelt stærkere end batterier af Ni-Cd typen og mindre skadelige for miljøet. Batterier af denne type aflader automatisk over tid. De mister 50 % af deres effekt over 4 uger.


Ni-MH (Klar til brug / Ready 2 use) er en ny type genopladelige batterier i familie med traditionelle Ni-MH batterier, men som holder bedre på strømmen, så de altid er klar selv om de ligger i lang tid før de faktisk tages i brug.


Li-ion står for Lithium Ion batterier. Det er den dyreste men også letteste batteriteknologi. Indenfor blandt andet mobiltelefonbatterier har man set en udvikling, hvor mange producenter er gået fra Ni-MH batterier over til Li-ion batterier. For simpelthen at nedbringe mobiltelefonens samlede vægt. Batterier af denne type aflader automatisk over tid. De mister 35 % af deres effekt over 4 uger.


Opbevaring af genopladelige batterier anbefales ved temperaturer på mellem 5 og 15 grader celsius.

Udskiftning af batterier bør foretages samtidigt i dit elektriske apparat, således at alle batterier er omtrent lige friske ved ibrugtagningen. Det anbefales ikke at benytte friske og flade batterier samtidigt.

Batteribyen.dk: © 2003-2022 batteribyen.dk