USB-C kabler bruges i dag til alt fra opladning og dataoverførsel til video, lyd og netværk. Det lille ovale stik sidder i nyere smartphones, tablets, laptops, powerbanks, dockingstationer og skærme – og det er blevet standarden for moderne tilslutning.
Men her bliver det allerede forvirrende: To USB-C kabler kan se helt ens ud men kan hver især noget vidt forskelligt. Forskellen ligger i det, der er indeni.
USB-C beskriver selve stikkets form – ikke nødvendigvis hvor hurtigt kablet kan overføre data, om det kan sende video, eller hvor meget strøm det kan levere. Det afhænger af kabeltype og af, hvad USB-C porten i din enhed understøtter.
En hurtig tjekliste
Skal du:
- Oplade telefon → USB-C til USB-C eller USB-C til USB-A
- Oplade laptop → USB-C kabel med Power Delivery (PD) og korrekt watt
- Tilslutte computer til en skærm → USB-C til HDMI eller DisplayPort
- Have iPhone med Lightning → USB-C til Lightning
- Have internet med kabel → USB-C til RJ45
- Oplade powerbanks, pandelamper eller ældre Android-telefoner → USB-C til Micro-USB, Mini-USB eller USB-B
- Oplade ældre udstyr som bordlamper, e-bøger, kameraer eller genopladelige batterier → USB-C til Micro-USB, Mini-USB eller USB-B
Forskellen på USB-C 2.0, 3.0, 3.1, 3.2 og 4.0 – et hurtigt overblik
- Skal du kun oplade telefon? → USB-C 2.0 er ofte nok
- Skal du overføre filer hurtigt? → USB 3.0 / 3.1 eller 3.2
- Skal du oplade laptop? → Vælg kabel med korrekt Power Delivery (60–240W)
- Skal du bruge dockingstation og skærm? → USB 3.2 Gen 2 eller USB-C 4.0
- Vil du have ét kabel der kan det hele? → USB-C 4.0
Har du fået svar? Klik her og find det kabel du skal bruge [LINK]
Er du stadig i tvivl? Læs videre.
USB-C 2.0 – den enkle løsning
USB-C 2.0 er den mest grundlæggende variant. Den understøtter ikke video og er ikke egnet til tunge filer – men til hverdagsbrug er det ofte rigeligt.
Mange USB 2.0 kabler understøtter Power Delivery op til 60W, hvilket er mere end nok til almindelig mobilopladning.
Oplagt til opladning af:
- Smartphone
- Trådløse høretelefoner
- Powerbank
- Mindre tablet
- Simpel dataoverførsel
USB-C 3.0 / 3.1 – mere end opladning
USB 3.0 og 3.1 Gen 1 giver op til 5 Gbit/s og kan bruges til opladning op til 100W med Power Delivery.
Velegnet til:
- Ekstern harddisk
- Backup
- Billedoverførsel
- Hurtigere synkronisering
Oplader du kun, mærker du ingen forskel. Men hvis du overfører store videofiler, arbejder med ekstern SSD, laver backup eller bruger dockingstation – så betyder det meget.
USB-C 3.2 – balancen mellem pris og ydelse
USB 3.2 Gen 2 når op til 10 Gbit/s. Et godt kompromis mellem pris og ydelse.
Oplagt til:
- Ekstern SSD
- Dockingstationer
- Skærmforbindelse (hvis understøttet)
- Hurtig opladning af laptop
USB-C 4.0 – maksimal ydelse og fremtidssikring
USB-C 4.0 er den mest avancerede løsning. Ikke nødvendigt for alle – men hvis du bruger laptop, dockingstation og skærm via samme kabel, er det den mest stabile løsning.
Du får:
- Op til 40 Gbit/s
- Opladning op til 240W
- Understøttelse af flere skærme
- Thunderbolt-kompatibilitet
- Ét kabel til hele arbejdsstationen
Opladning af bærbar computer
Moderne laptops (MacBook, iPad Pro, nyere Windows-maskiner) kræver ofte 60W, 100W, 140W eller op til 240W (PD 3.1). Kablet skal være bygget til den effekt – ellers vil opladningen ske langsomt eller slet ikke. Et USB-C 3.2 eller USB-C 4.0 kabel med høj Power Delivery er typisk det sikre valg.
Hastighed – hvad betyder tallene?
- USB 2.0 → 480 Mbit/s
- USB 3.0 / 3.1 Gen 1 → 5 Gbit/s
- USB 3.2 Gen 2 → 10 Gbit/s
- USB 4.0 → op til 40 Gbit/s
Oplader du kun, mærker du ingen forskel på hastighed. Arbejder du med store filer, ekstern SSD eller dockingstation, betyder det meget.
Hvad med video via USB-C?
For at kunne bruge kablet til ekstern skærm, dockingstation, HDMI eller DisplayPort skal din enhed understøtte DisplayPort Alt Mode eller Thunderbolt – og kablet skal understøtte den nødvendige standard.
USB 3.2 Gen 2 eller USB4 er ofte det rigtige valg. Vil du være sikker på at ét kabel kan klare strøm, data og skærm samtidig, er USB-C 4.0 den mest komplette løsning.
USB-C til USB-A
- USB 2.0 → opladning og simpel dataoverførsel
- USB 3.0 / 3.1 → hurtigere dataoverførsel til store filer, harddisk og backup
Vi har lavet en guide der kun handler om USB-A stik. Den finder du her
USB-C hubs og adaptere – ét stik, flere muligheder
En USB-C hub eller adapter gør én USB-C port til flere forbindelser – fx HDMI, USB-A, RJ45, kortlæser og opladning via samme løsning. Især relevant på laptops med få porte.
Se hele udvalget af USB-C kabler her
Vil du læse mere?
I "Læs & Lær mere" finder du vores guides til USB-C specialkabler, hubs/adaptere og video via USB-C.